Dagsommerfugle

Dagsommerfugle

Stykpris v/ 1 60,00 DKK

Stykpris v/ 10 45,00 DKK

Af Morten D. D. Hansen & Anne Eskildsen, Natur og Museum 53. årg. nr. 1, 2014
Model/Varenr.: 020141
INDHOLD
Skæl-vingerne
Familiealbummet
Dagsommerfuglenes udvikling
At være sommerfugl
Omgivet af fjender
Dagsommerfugle før og nu
Pensum-arterne, planche
Supplerende læsning

Når solen skinner på en sydvendt skråning i marts, kan temperaturen i ”larve-højde” godt nå op på hele 37 grader, og det sætter gang i sommerfuglenes larver, der myldrer frem for at nyde varmen. Solbadning på denne årstid kan dog være risikabelt, for nætterne kan stadig kan være iskolde.

Mikroklimaet har afgørende betydning for larvernes udvikling og dermed for bestandene. Kulden i et tæt, skyggende bunddække, kan gøre det af med en stor del af larverne. Knastørre, varme somre kan være lige så slemt, for larvernes planter tørrer ud, og i blomsterne dannes der ingen nektar til de voksne. De fleste af vore sommerfugle er meget specifikke i deres valg af værtsplante for æg og larver, så hvis værtsplanten forsvinder, er det katastrofalt for arten. Sommerfuglebestandene er således let påvirkelige af både klimaændringer og naturforvaltning. Den intensive dyrkning af jorden i det moderne kulturlandskab har betydet, at mange arter i dag er stærkt truede.

Det nye nummer af Natur og Museum handler om dagsommerfuglenes liv og livsvilkår i dagens Danmark. Arter forsvinder i rivende hast, men vi kan heldigvis også se frem til nye arter sydfra, efterhånden som klimaet bliver varmere. Forfatterne Morten D. D. og Anne Eskildsen er på hjemme-bane med sommerfuglene, og de fortæller med engagement og stor viden – og dejlige fotos!

I hæftet kan man bl.a. læse om træk over imponerende afstande, om fænomenet hilltopping og om grovædende, men meget kræsne larver. Den smukke aurora-sommerfugls larver er blandt de få kødædere, og de kan endog optræde som kannibaler, så derfor lægger aurora-hunnen kun et æg pr. plante. Både blandt planteædende og kødædende larver er der eksempler på helt utroligt velkomponerede samspil med myrer – selvsagt ikke altid til myrens fordel.

Livet som flyvende sommerfugl er oftest kort – hos mange blot et par uger – men det er tid nok til at formere sig. Når vi alligevel ser fx kålsommerfugle i hele perioden fra april til oktober er det de nye generationer, som en efter en lander i køkkenhaven og andre steder med et fristende udbud af føde.

Af de godt 60 sommerfuglearter, der forekommer i Danmark, er 19 så almindelige, at de kan træffes stort set overalt. Vi kalder dem pensum-arterne – så dem kender vi vel alle? Hvis ikke, begynd her!