Døgnfluer

Døgnfluer

Stykpris v/ 1 68,00 DKK

Stykpris v/ 10 51,00 DKK

Af Keld Mortensen, Natur og Museum 57. årg. nr. 3, 2018 - 39 sider
Model/Varenr.: 020183
Hvorfor er døgnfluer overhovedet interessante?
Hvorfor er døgnfluen interessant, hvis den kun lever ét døgn? Sådan kunne man tænke, men navnet snyder. Navnet kommer af, at de lever det meste af deres liv under vandoverfladen, og kun tilbringer ganske lidt tid oven vande. Nogle arter kun få timer – andre op til et par uger. Men selvom de kun ses i korte perioder, så spiller de en vigtig rolle for os mennesker.

Et insekt til flere formål
Døgnfluerne er særlig vigtige for os mennesker, fordi de er ret kræsne med deres leveforhold. De lever i ferskvand og stiller store krav til vandets kvalitet. Dermed bliver de vigtige indikatorer for, om vores ferske vand i åer, bække og søer er blevet forurenet. De er med andre ord en vigtig biologisk indikator.

Men det er ikke kun os, der holder af et koldt glas vand fra hanen, der har glæde af døgnfluerne. Adskillige lystfiskere, herunder især fluefiskere, har nære følelser for døgnfluerne. Det er nemlig vigtigt at kende døgnfluernes flyvetider for at kunne at fange fisk med den helt rigtige efterligning af de forskellige arter af døgnfluer. Derfor er der i dette Natur og Museum adskillige tabeller, der kan hjælpe den passionerede lystfisker med at få flere fisk på krogen.

Vil du vide, hvad du ser?
Dette nummer af Natur og Museum udmærker sig endelig med en såkaldt bestemmelsesnøgle – for mange af døgnfluerne ligner hinanden, når de som nymfer lever under vandet. Det er derfor både relevant for vandløbsbiologerne, men også for fluefiskere at vide, hvilke arter, som man finder i vandløbene. Nøglen er let at gå til og suppleret med en grundig gennemgang af de forskellige arter.

Vi håber, I finder lejlighed til at omtale hæftet, og vi står naturligvis til rådighed med yderligere oplysninger.