Humlen ved det hele

Humlen ved det hele

150,00 DKK

Af Dave Goulson

 

En varm og vidende bog om et af naturens og havens vigtigste væsner: Humlebien.

Dave Goulson fortæller her om sine eventyr og opdagelser som forsker i humlebier på en måde, der er så fuld af humor og smittende videbegær, at man ikke kan andet end at lade sig rive med.

Model/Varenr.: 9788740055146
ekspl.

Fra barndommens oftest mislykkede eksperimenter til den voksne forskers banebrydende opdagelser om humlebierne, deres gådefulde liv og ikke mindst deres forsvinden, fører Goulson os ud i naturen, naturhistorien og videnskaben.

Underholdende og fængende viser han os ukendte sammenhænge i insekternes og planternes mikrokosmos, der er lige så fantastisk som det er skrøbeligt.

Bogen er en uforbeholden kærlighedserklæring til humlebien, som ikke kun er et lille flyvende mirakel, men også et uundværligt nyttedyr, hvis uddøen ville få fatale konsekvenser for os mennesker. 

Dave Goulson er en af verdens førende eksperter i humlebier og insekter. Hans forskning nyder stor international udbredelse, ligesom hans store engagement i miljøet. Han har læst biologi på Oxford University og er nu professor på University of Sussex.

”Humlen ved det hele” (da. 2014) er hans første bog uden for fagkredse og er oversat til en række sprog verden over. Hans næste bog er ”Summen over engen” (da. 2015), som handler om insekternes og planternes fascinerende sammenspil – og om at sætte en ruin af et fransk sommerlandsted i stand. Hans nyeste bog ”Havejunglen” – om hvordan man kan dyrke sin have som en del af naturen udkommer i England sommeren 2019 og i dansk oversættelse tidligt forår 2020.

Don Max Classic-serien er et håndplukket udvalg til den nysgerrige lystlæser.

Alle bøgerne er skrevet af fremtrædende forskere og forfattere, der beskæftiger sig med nogle af vores tids mest vedkommende emner, og som kan kunsten at skrive! Skrive, så man ser det hele levende for sig; skrive med passion, poesi og humor – så man bliver klogere uden at kede sig!

Når man længes efter fordybelse og gerne vil overraskes af ny viden om verden!