Græsland

Græsland

Stykpris v/ 1 68,00 DKK

Stykpris v/ 10 51,00 DKK

Af Rasmus Ejrnæs og Hans Henrik Bruun, Natur og Museum, 54. årg. nr. 2, 2015, 36 sider
Model/Varenr.: 020152
Vil du med ud på overdrevet?
I det nye nummer af naturtidsskriftet Natur og Museum fra Naturhistorisk Museum i Aarhus kan du blive klogere på græsland. Og med betegnelsen græsland menes der ikke velplejede plæner og kortslået græs i byens parker. Det er derimod den natur, som man fandt før den industrielle revolution på landsbyernes overdrev, hvor kvæget græssede. Græsland er den naturtype, der er samme med de tropiske regnskove kan prale af flest arter på et givent område – også her hos os i Danmark. Man kan finde de typiske græslandsarter overalt – fra kysternes vilde klinter, i skovenes lysninger og til de uplejede tomme arealer midt i storbyen.

Græslandets natur er et studie for enhver haveejer, der ved, hvor svært det er at få en håndfuld stauder til at trives i det samme stykke jord, uden at én art udkonkurrerer de andre. Græsland kan have op til 65 arter på et ganske lille stykke jord, så der er ingen undskyld for at tage på en ægte græslandssafari. Hvis man har blik for skønheden i biernes summen, sommerfuglenes flaksen og et farvestrålende blomsterhav kommer man ikke til at gå forgæves. Vi er ikke bange for at gå ud på overdrevet – er du?